Nu bliver der snart tid til at tænke på fuglene. Jeg har flettet to store fuglefoderhuse, som begge kan hænges op, så de hænger frit og katten ikke kan nå dem.
Det er luksusudgaven for fuglefoderhuse, de er stabile og har god plads til fuglene. De måler ca. 77 cm fra bunden til den øverste spids.
Begge fuglefoderhuse er flettet på en træbund, der har fået træbeskyttelse og kan gøres rent. Begge huse er flettet med den samme teknik. Dog har jeg brugt forskellige pilesorter, hvilket giver dem et forskelligt udtryk. Huset til venstre er hovedsageligt flettet med pilesorterne Rød Belgier og Black Maul. Til huset til højre har jeg mest brugt sorterne LNN og Bleu.
Jeg har sat en snor af jutegarn fast i toppen, så fuglefoderhuset nemt kan hænges op.
Der er flere “indgange” for fuglene til at komme til foderbrættet. De kan nemt komme ud og ind.
Nu skal der bare findes et rigtig godt sted, hvor de kan placeres.
2 kommentarer
Hej
Er et af disse meget smukke Foderhuse til salg, og i givet fald hvad koster de.
De venligste hilsner
Michael Lind
Samsø
Author
Hej Michael,
Tak for din interesse. Et stort fuglefoderhus koster 690,- kr. Du må gerne kontakte mig på min mail regina@positivt.dk
Venlig hilsen
Regina